Mejeributikken er lukket, men vi åbner igen kl. 08:00

RYÅ IS

At Aabybro Dairy we make our RYÅ ice cream, where taste and quality go hand in hand. Our Ryå ice cream is made using traditional methods and the best local ingredients. We offer RYÅ ice cream, sorbet and light ice cream.

RYÅ flødeis

Vores RYÅ is er fremstillet af frisk dansk fløde og rørsukker, mens råvarerne blandt andet består af ægte bourbon vanilje fra Madagaskar, håndplukkede jordbær, belgisk chokolade, og så koger vi vores egen nougat. Vi samarbejder med en lokal bærproducent om levering af bær og frugt til vores flødeis og sorbet.

Vi holder fast ved håndværksmæssige traditioner, og derfor er fremstillingen af RYÅ is en omhyggelig proces. Vi er med i alle faser af fremstillingsprocessen – fra fløde til fryser. Og vi producerer alle vores produkter i mindre batch størrelser, hvilket sikrer at du altid får frisklavet is leveret.

Vi modtager fløden tidligt om morgenen og går straks i gang med at fremstille mixen til RYÅ IS. Vi rører sukker og vanilje i fløden og tilsætter herefter de øvrige ingredienser. Det kan f.eks. være jordbær, hasselnødder eller marcipan – alt afhængig af hvilken is, der skal produceres. Der går således få timer fra modtagelse af fløden til ismassen er klar. Vi lader den nylavede ismasse hvile på køl natten over for at få den fyldige smag frem. Den næstkommende morgen fryser vi ismassen og støber islagkager eller pakker den i miljøvenlig emballage til detail eller iskiosker. Vores produktionsmetode og de gode råvarer giver en bedre og længere smagsoplevelse og gør at vi er blevet præmieret for vores produkter igennem flere år.

Light is

Vores light is er skabt til dig, der ønsker at nyde en velsmagende dessert uden at bekymre dig om unødvendige kalorier. Vores light is er kaloriereduceret, da vi bruger sødestoffer i stedet for almindelig sukker, men vi er ikke gået på kompromis med den gode smag. Vi sørger for at vores light is stadig tilbyder den samme lækre og fyldige smag.

Vi tilbyder varianter som er vanilje og pistacie is, så du kan nyde en forfriskende dessert, der både er velsmagende og kaloriereduceret. Tilføj lige præcis den topping til vores is, som du ønsker, eller tilføj isen som et tilbehør til en anden dessert.

RYÅ sorbet is

På Aabybro Mejeri fremstiller vi Ryå sorbet og Hancock sorbet, helt uden animalske proteiner. Disse is varianter er perfekte for dig, der er laktoseintolerant, har diabetes, eller blot ønsker en forfriskende is med en skøn smag.

Vores RYÅ sorbet is er lavet af en kombination af vand, sukker og nøje udvalgte smagsgivere, hvilket giver en lækker blød og let tekstur. Vi tilbyder sorbet i varianterne solbær, mango og hindbær, så der er noget for enhver smag.

Hos Aabybro Mejeri fremstiller vi Hancock sorbet is som resultat af et traditionsbundet samarbejde med Hancock Bryggerierne. Denne sorbet bringer den velkendte smag af Hancock sodavandsis til en forfriskende sorbet. Vælg mellem varianterne ananas, abrikos, appelsin og lemon. Vores Hancock sorbet er skabt omhyggeligt for at sikre, at du får den samme friske smag, du kender fra Hancock sodavanden, men i en dejlig forfriskende sorbet.

Fromager

Hos familien Lindhardt har fromagen en hel særlig betydning, da fromagen altid har været familiens søndagsdessert. Dette har medvirket til at Aabybro Mejeri fremstiller fromager, også kendt under navnet mousse, til enhver smag

Vores fromager er baseret på gode klassiske håndværkstraditioner, som familien Lindhardt har brugt i generationer, det sikrer at hver fromage har en helt særlig og lækker smag. Hos Aabybro Mejeri tilbyder vi citronfromage, karamelfromage, flødefromage og romfromage. Vores fromager er luftige og bløde, baseret på de bedste lokale ingredienser, hvilket gør det til en forfriskende og tilfredsstillende dessert. Der er mulighed for at tilpasse vores fromager med valgfri topping, som gør desserten ideel til enhver smag og begivenhed.