Gratis forsendelse ved bestillinger over 749 kr.
Bestil her
0
Kurv (0 kr.)

Smør

Udover is, fromager og islagkager, laver vi på Aabybro Mejeri vores eget smør. Smørret bliver kærnet på en gammeldags kærne og derefter håndpakket. Denne kan du få i to varianter - den ene normale, letsaltet smør og den anden med Læsø sydesalt. Vores smør smager lækkert for sig, men er også fantastisk at bruge i madlavning og bagning, bl.a. pandekager, banankager eller bearnaise.

Den ultimative velsmag med smør fra Aabybro Mejeri 

I vores sortiment finder du vores eget smør kærnet på en gammeldags kærne, som vi fremstiller i to varianter – almindelig, letsaltet smør eller prisbelønnet smør med Læsø Sydesalt. Smørret er fremstillet på gammeldags vis, som tilsvarer fremgangsmåden som for 100 år siden. Det er netop denne enkelthed samt de gode råvarer, der giver vores smør med sydesalt sin fine aroma og bløde salthed, hvor den grove sydesmag er fremtrædende. Vi vandt i 2005 og i 2018 Mejeribrugets Gourmetpris for vores smør med sydesalt. 

Den perfekte ingrediens i dine yndlingsretter 

Smør er et universalt produkt, der kan anvendes på mange måder i både madlavning og bagning. Det bidrager med smag og konsistens til retter og kager, og det er en vigtig del af mange klassiske retter. Derudover er det også en vigtig ingrediens i mange desserter, såsom lagkager, tærter og småkager. Uanset om du bruger smør til at smøre brød, til at lave saucer eller til at stegning af kød og grøntsager, er det et produkt, der altid vil tilføje en velsmagende og lækker dybde til dine retter. 

5 måder at bruge smør på i dit køkken 

Nedenunder kommer vi med vores bud på, hvordan du kan bruge vores almindelige gammeldags kærnet smør i madlavningen: 

  1. Sauce: Smør er en essentiel ingrediens i mange klassiske saucer som f.eks. bearnaisesauce eller hollandaisesauce. Du kan også tilføje smørret til en flødesauce for at binde retten sammen og opnå ekstra cremethed. 
  2. Stegning: Det kan benyttes til stegning af kød og grøntsager, da det har et højt smeltepunkt og kan tåle høje temperaturer uden at brænde. 
  3. Skaldyr: Vores smør kan smeltes og bruges til at dyppe grillede skaldyr i, før de serveres. Tilføj eventuelt lidt hvidløg, persille, chili eller andre smagsgivere i smørret for at give dine skaldyr endnu mere smag.
  4. Tærter: Vores gammeldags kærnet smør kan også bruges til at lave tærtedej, der bruges til at lave lækre tærter som f.eks. æbletærte, hindbærtærte og citrontærte. Top en lun tærte med vores Ryå Is, og her kan du vælge smage som bl.a. vaniljejordbær eller nougat.
  5. Smørcreme: Som navnet indikerer, så kan du også bruge smør til en smørcreme, som kan bruges til bl.a. topping af cupcakes, fyld i lagkager eller til dekoration. Her kan du tilføje forskellige smagsgivere som citron, chokolade eller lakrids. Mums! 

Forskel på margarine og smør 

Der er stor forskel på margarine og smør, selv om de begge er spiselige fedtstoffer, er der forskelle i deres sammensætning, smag og tekstur.

Vores originale smør er et naturligt kvalitetsprodukt, fremstillet af fløde, som syrnes, tilsættes mælkesyrekultur og salt. Smørret kærnes på en gammeldags kærne og håndpakkes på mejeriet. Smør har typisk en fastere tekstur end margarine og har en rigere smag, og aroma grundet sit høje indhold af mættet fedt. 

Margarine er lavet af planteolier, der bliver hærdet ved hjælp af hydrogen, så olierne får en fast konsistens. Margarine indeholder typisk omkring 80% fedt og som regel tilsættes den forskellige ingredienser for at give margarinen en smør-lignende smag og tekstur. Margarine er typisk blødere end smør. 

Margarine eller smør til bagning? 

Som nævnt tidligere, har smør og margarine forskellige tekstur, hvilket kan påvirke, hvordan dit bagværk ender med at være. 

Smør har en dybere smag og en mere fast tekstur, hvilket har tendens til at give bagværket en mere sprød tekstur, især i småkager og tærter. Det anbefales at bruge koldt, hårdt smør til bagværk som småkager og wienerbrødsdeje, hvor stuetempereret, bløde smør er bedre til f.eks. remonce. 

Grundet margarinens mere bløde konsistens, kan den f.eks. nemmere røres i dejen. Samtidig kan du opleve, at dit bagværk er blødere eller mindre sprødt, end det ville have været med smør. Margarine kan også have en mere neutral smag sammenlignet med det saltede smør, og det kan derfor være mere passende til visse bagværk. 

Sådan laver du det perfekte brunet smør 

Brunet smør har en lækker nøddeagtig smag med et hint af sødme. Samtidig er det virkelig nemt og hurtigt at lave, og det er et skønt tilbehør til mange retter. Nedenunder får du opskrift på brunet smør: 

  1. Kom smørret i en lille kasserolle og smelt det ved middelvarme ved jævn omrøring.
  2. Smørret skulle gerne begynde at boble og sprutte, og derfor er det vigtigt, at du bliver ved at med at røre rundt, så smørret ikke brænder på.
  3. Efter ca. 10 minutter skulle smørret gerne blive brunt og dufte af karamel.
  4. Tag kasserollen væk fra varmen så snart smørret bliver brunt.
  5. Sigt nu smørret og evt. smag det til med smagsgivere efter dine præferencer. 

Brunet smør smager fantastisk, hvis du serverer det til f.eks. fisk og skaldyr, bagte eller kogte grøntsager, eller bruger det i bagværk i stedet for almindeligt smør. 

Pisket smør - en himmelsk mundfuld 

Pisket smør er en cremet og luftig version af almindeligt smør og er samtidig utrolig nemt at lave. For at lave pisket smør skal du følge disse trin: 

  1. Tag vores gammeldags kærnet smør ud af køleskabet i god tid (minimum 60 min.), så det kan få stuetemperatur og blive blødt. 
  2. Skær det bløde smør i mindre stykker og læg det i en skål. 
  3. Pisk smørret med en håndmikser eller røremaskine ved medium hastighed i ca. 4-5 minutter, eller indtil smørret bliver let og luftigt. 
  4. Det piskede smør er klar, når det har fået en lysere farve og er blevet cremet og luftigt. 
  5. Du kan opbevare dit piskede smør i en beholder i køleskabet, og lad det stå ved stuetemperatur i ca. 10-15 minutter, før du skal bruge det. 

Du kan med fordel tilføje smagsgivere til smørret for at give den endnu mere smag – det kan være hvidløg, krydderurter, krydderier eller noget helt fjerde. Brug det piskede smør på lunt brød og nyd enhver bid. 

Læs mere
Gratis forsendelse ved bestillinger over 749 ,-.
crosschevron-down
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram